Kære Alle hos IVF-SYD

I juni 2018 tog jeg kontakt til Jer for at høre, om I kunne hjælpe mig med at blive gravid efter at have været alt igennem i det offentlige uden held eller så meget som en positiv streg.

Den 6/9-18 fik jeg lagt et donoræg op hos jer og testede derefter positiv. I fandt ud af at jeg skulle have progesteron, hvilket jeg aldrig havde fået før og det virkede.

Baby sad godt fast. Den 3/6-19 fødte jeg en lille dreng.
Hele min graviditet gik fantastisk, jeg havde næsten ingen gener men blev fulgt tæt med scanninger. Først pga. ægdonation, senere da de mente baby var til den lille side og de vil være sikker på, at han tog nok på i vægt.

Ved fødslen vejede han 3200 gram og var 50 cm 😃
Jeg vil gerne siger Jer tusind tak for at have opfyldt mit højeste ønske.

I dag sidder jeg med en lille dreng på 8 uger, der trives og er en glad lille fyr.

Uden Jer var det aldrig lykkes, I troede på det.
Jeg sender et par billeder fra min telefon, så I kan se ham 😃

De allerbedste hilsner fra en meget glad “kunde”