IVF SYD har hjulpet os til at få vores højeste ønske opfyldt, og de vil altid have en speciel plads i vores hjerter.
Selv om vi selvfølgelig er glade for at være på den anden side nu, er det mærkeligt at kunne sige, at man savner en klinik, for man er jo bare rigtig glad for at være så tæt på at få sit ønske opfyldt nu.

Vores historie er, at vi efter endt behandling i offentlig regi stod med fire negative forsøg.
Vi havde allerede hørt meget godt om IVF syd, som dengang var en forholdsvis ny klinik, så dem kontaktede vi.
Efter et forsøg hos dem, som endte negativt drøftede de æg donation med os pga., at jeg danner meget ringe æg, og de er meget fragmenterede.

Her starter vores helt specielle forløb hos dem, som både har været utroligt hårdt,men som har været nemmere pga. deres indlevelse og deres forsøg på hele tiden at finde egnede donorer til os og altid så hurtigt, som det kunne lade sig gøre på trods af, at der er mangel på donorer.

Vores historie er lidt lang, men jeg vil gøre den kort. Vi har været uheldige at have gentagne aborter pga mit immunsystem, men vi kunne ikke have været i bedre hænder under forløbet. Vi har haft 4 friske æg donations forsøg og har testet positivt 3 gange, så man må sige, de har succes med ægdonations forsøg. Pga mine aborter, som er en helt anden historie, besluttede vi sammen med klinikken at vores fryseforsøg i Aug. 2010 skulle være det sidste for det var for hårdt for os. De var begyndt at kende os så godt, at de kunne se, at vi ikke kunne klare behandlingen mere, og det havde de helt ret i.

Heldigvis var det nogle seje fryseæg og de overlevede optøningen, og det ene satte sig derefter fast og vi skal nu være forældre i April til en pige.
Meget uvirkeligt,men så utroligt dejligt.
Jeg har anbefalet klinikken til alle dem, jeg vidste, kendte nogle som skulle i behandling eller som selv skulle vælge klinik, og anbefaler den nu også her.

At finde en klinik som simpelthen er så dygtige er allerede en gevinst, og så at finde en klinik som samtidig bare er så utroligt empatiske og som er så behagelige alle sammen, det er jo  bare utroligt.

Mange mange tak IVF SYD.
Mette og Johnny
December 2010