Klinisk diætist

anita klinisk diætist

Jeg hedder Anita Rostgaard Andersen og er autoriseret klinisk diætist. Født 1973.

Jeg har fået mine 3 højeste ønsker opfyldt, og er i dag mor til 3 dejlige børn. Jeg er meget glad for mit fag, og sætter en stor ære i at være med til at gøre en forskel. Men min fornemste opgave er at hjælpe DIG med at få opfyldt DIT højeste ønske, og via min viden om ernæring, at give dig nogle redskaber med i din proces.

Jeg har en praktisk baggrund som økonoma, faglærer, samt klinisk erfaring med diætbehandling af hjerte/kar patienter, type II diabetiker, patienter med mave/tarm sygdomme, ernæringsterapi og overvægts patienter.

Siden januar 2010 har jeg arbejdet som konsulent og praktiserende diætist. Mine arbejdsopgaver er undervisning, foredrag, gruppe vejledninger og individuelle vejledninger. Fagområderne har primært været overvægt og overvægt i forbindelse med ønsket om graviditet, samt PCOS.
 
Mine vejledninger starter altid med et smil, og jeg arbejder målrettet med dine problemstillinger. Sammen finder vi en løsning, der passer til dig og din dagligdag. Vi kigger på hvilke muligheder, der er for forandringer i dine kost- og motionsvaner.
 
Hvis du vil vide mere om kostvejledning og vægttab, kan du klikke her.