Kære personale ved IVF-Syd,

Vi vil hermed gerne sige tak for Jeres brev og den fine hagesmæk i forbindelse med vores søns fødsel den 9/5 2012. Det var en dejlig overraskelse….

Samtidig vil vi gerne rose Jer alle for en meget fin behandling i forbindelse med IVF-behandlingen hen over sommeren 2011. Vi følte os fra første færd i meget gode hænder hos Jer og har kun godt at sige om IVF-Syd. I har formået at skabe nogle dejlige og fredfyldte omgivelser, hvilket betyder meget for os ‘barnløse’, som jo oftest er noget påvirket af situationen. Men I forstår også at forene det menneskelige og det faglige/professionelle, så man ikke tvivler på, at I ved, hvad I har med at gøre og ikke bare føler sig som et nummer i rækken. Tak for det…

Vi har fået den dejligste lille dreng og det er vi meget taknemmelige for. Vedhæftet kan I se vores lille purk.

Med ønsket om en god sommer til Jer alle.

Mange hilsner fra

MML
Juni 2012