FAQ ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal jeg tage p-piller, når jeg ønsker at blive gravid?
P-piller bruges til at fremkalde en blødning, hos de kvinder der pga. PCO ikke har regelmæssig menstruation eller aldrig har menstruation. På denne måde efterligner man kunstigt en normal cyklus, så behandlingen kan startes op f.eks. på 21. dag, som ved lang behandling eller et par dage efter blødningsstart ved kort behandling. 
Det kan være en fordel at anvende p-piller af mærket Yasmin, som indeholder et gestagen med anti-androgen virkning.

Jeg har hørt, at man kan få en kort behandling i stedet for den lange med næsespray?
Kort behandling bruges især til kvinder med PCO, for at undgå overstimulation, samt til kvinder med relativt få æg.
Kort behandling foregår i princippet på samme måde, som ved lang behandling med næsespray, blot springer man næsesprayen over og starter direkte med hormonstimulationen på menstruationens 2.- 4. dag. Den første dag, der startes med hormonindsprøjtninger kaldes 1. stimulationsdag. Næste skanning finder allerede sted på 6. eller 7. stimulationsdag, mhp. at supplere hormonbehandlingen med GnRH antagonist, Orgalutran, som også er hormonindsprøjtninger. Orgalutran har samme funktion som næsesprayen, idet den hæmmer den spontane ægløsning.
To dage efter, dvs. på 8. eller 9. stimulationsdag, foretages ny skanning, så vi kan tælle antallet af ægblærer (follikler) og måle størrelsen af disse, for at fastslå det optimale tidspunkt for ægudtagningen. Resten af forløbet følger samme principper som ved lang behandling, se venligst denne.

Jeg har også hørt, at man kan få lavstimulationsbehandling, såkaldt ”økobehandling”?
Denne behandlingsform følger næsten de samme principper, som til inseminationsbehandling med manden sæd (IUI-H), se denne patientinformation. Anvendes til helt unge, fertile kvinder, hvor årsagen til barnløsheden skyldes mandens nedsatte sædkvalitet. Stimulationsformen kan også i nogle tilfælde være fordelagtig til kvinder med PCOS.

Blastocystdyrkning - hvad er det?
Efter det befrugtede æg er lagt tilbage i livmoderen vil det gennemgå et antal celledelinger og slutteligt sætte sig fast efter tre til fire dage. Lige inden ægget klækker danner cellerne i ægget en meget karakteristisk form, en såkaldt blastocyst.
Det er muligt, at dyrke ægget i laboratoriet i yderligere tre til fire dage (i alt 5 dage), for at se om det bliver ved med at gennemgå celledelinger og bliver til en blastocyst. Nogle æg stopper i udviklingen f.eks på otte-celle stadiet, og vil derfor aldrig kunne medføre en graviditet. Hos kvinder som har gennemgået gentagne, resultatløse IVF behandlinger, kan det derfor være relevant at lave blastocystdyrkning for at udelukke et sådant cellestop.
Ved oplægning af en blastocyst er chancen for graviditet større end ved oplægning af et æg på fire- eller otte celler. Ulempen er, at det kun er ca. 25 % af æggene, der bliver til blastocyster i laboratoriet, medens resten stopper deres udvikling og går til grunde. Nogle af disse æg ville måske have kunnet udviklet sig, hvis de lå i en livmoder, hvor betingelserne for at overleve er bedre end i laboratoriet.
For at lave blastocystdyrkning skal der i sagens natur være et relativt stort antal befrugtede æg til rådighed for, at der er mening i at dyrke dem videre i laboratoriet.

Assisted hatching (AHA)- assisteret klækning af ægget.
Assisted hatching er en teknik, som hjælper ægget med at klække- hatche, som det hedder på engelsk. Hvis ægget ikke klækker, kan det befrugtede æg ikke sætte sig fast i livmoderslimhinden og blive til et foster.
Ægget kan hjælpes ud af skallen ved at lave et lille hul i æggeskallen. Det kan laves med både syre og laser. Vi foretager syreætsning, idet vi mener at syren er mere skånsom frem for laserstråler, da processen er nemmere at styre og ægget undgår varmepåvirkning.

Hvilke kvinder har glæde af assisted hatching?
Se under nyheder eller klik her.

Er der risiko for kræft ved gentagne hormonstimulationer?
Der er ingen dokumentation for, at hormonbehandlingen giver øget risiko for æggestok- eller brystkræft (Da konsekvensen af en sådan øget risiko ville være meget alvorlig, er der løbende opfølgning på kvinder i fertilitetsbehandling).