Har du et stort hjerte ?

Så hjælp ufrivilligt barnløse ved at donere æg

Hvis du, efter at have læst dette, ønsker at donere æg, kan du få detaljerne at vide ved at klikke her.

Indledning
De fleste mennesker forestiller sig, at de en dag bliver forældre. For de fleste bliver forestillingen til virkelighed. Andre må tage nogle omveje, inden det - måske, måske ikke - lykkes. Siden 1. januar 2007 har raske kvinder under 36 år kunnet donere æg anonymt til kvinder, der ikke selv kan producere raske æg. Har du et stort hjerte? Så hjælp ufrivilligt barnløse ved at donere æg.

Ægdonation - hvad er det?
Nogle kvinder producerer ikke æg, der kan befrugtes og føre til en graviditet. Det kan f.eks. skyldes arvelige fejl i kvindens æg, skader på æggestokkene efter medicinsk- eller strålebehandling eller for tidlig overgangsalder. Disse kvinders eneste mulighed for at opnå graviditet er ved hjælp af ægdonation. Det vil sige: De modtager æg fra en anden kvinde. Ægget befrugtes med deres egen partners sæd, hvorefter ægget sættes op i livmoderen. Chancen for at blive gravid med ægdonation er generelt gode, men kun få kender til ægdonation, hvorfor ægdonorer er en mangelvare i dagens Danmark.

Hvad kommer det mig ved?
Der er p.t. (primo 2009) omkring 400 par på venteliste til ægdonation i Danmark. I løbet af det seneste år har blot 20 donorer meldt sig. Derfor må par i ægdonationsbehandling ofte forholde sig til en ventetid på op til flere år. Her kan du gøre en forskel ved at melde dig som ægdonor eller blot udbrede kendskabet i din omgangskreds.

Du er naturligvis i din gode ret til at spørge, hvad det overhovedet kommer dig ved. Ingenting i første omgang. Men det vil betyde alverden for det eller de par, du har mulighed for at hjælpe til at blive gravide.

Om behandlingen
Ønsker du at donere æg, skal du i gang med en mild hormonbehandling. Behandlingen varer ca. 10 dage og stimulerer dine æggestokke til at producere flere end ét modent æg, som en kvinde normalt danner pr. måned. Medicinen tages som en daglig indsprøjtning og indeholder de samme hormoner, som du i forvejen producerer for at lave æg. Du skal løbende scannes for at sikre, at medicineringen er korrekt. Når æggene er modnet, udtages de fra dine æggestokke. Det foregår med en nål, der føres gennem skedevæggen ud til æggestokkene. Det er et relativt simpelt, smertefrit og hurtigt indgreb.

Du kan melde dig som ægdonor, hvad enten du har fået de børn, du ønsker, eller du endnu ikke er nået dertil. Dog skal du være under 36 år.

Risici
Hormonstimulation ved ægdonation kan i sjældne tilfælde give bivirkninger i form af let hovedpine eller/og let ømhed i underlivet. De fleste kvinder oplever dog blot en menstruationslignende fornemmelse i maven.

Fordele
Som ægdonor har du mulighed for at befrugte nogle af dine egne æg med din partners sæd eller med donorsæd og "gemme" dem til senere brug. Du kan altså ved at melde dig som ægdonor hjælpe andre, og samtidigt kan du få en lavet en ”backup” af dine æg, hvis du selv skulle få fertilitetsproblemer senere.

Lovgivning
Tidligere var det kun forbeholdt kvinder, der selv var i behandling for barnløshed at donere æg. Men siden 1. januar 2007 har den danske lov tilladt anonym ægdonation. I dag kan alle sunde og raske kvinder under 36 år donere æg i Danmark. Ægdonation er mulig i både offentlig og privat regi flere steder i landet.

Hvem kan blive ægdonor?
For at kunne blive ægdonor skal du være:

• 18-35 år (inkl.)
• sund og rask
• uden arvelige sygdomme i familien
• negativt testet for: HIV, Hepatitis B og C, syfilis og gonoré
• normal fertil eller i behandling for barnløshed med reagensglasmetoden

 Ofte stillede spørgsmål

- Nedsætter ægdonation mine egne muligheder for at blive gravid?
Nej. Ægdonation påvirker ikke antallet af æg i dine æggestokke. Fra fødslen har du omkring 2 mio. ægceller i æggestokkene. Fra puberten og frem modnes ét æg hver måned; de andre går til grunde. Ved ægdonation modnes der ved hjælp af hormonstimulation flere end ét æg, og det er disse som doneres. Når hormonstimulationen stopper, bliver din menstruation normal igen.

- Er der risiko for at jeg går i overgangsalder tidligere?
Nej.

- Kan jeg blive steril af at være ægdonor?
Nej. Der er ingen følgevirkninger ved at være ægdonor.

- Hvor stort er problemet?
Der er i øjeblikket mindst 400 par på venteliste - alene til ægdonation. Der findes dog ingen endelig oversigt herhjemme, der kan fastsætte det præcise antal.

- Hvad får jeg ud af at være ægdonor?
Du skal gøre det, fordi du har et stort hjerte og har lyst til at hjælpe andre. Du tjener ingen penge ved det, men du kan få udgifter til medicin og transport refunderet.

Yderligere information
Har du spørgsmål til emnet, eller har du bare et stort hjerte og ønsker at hjælpe? Så kontakt venligst Fertilitetsklinik IVF-SYD eller den fertilitetsklinik, der er nærmest dig.

Du kan desuden læse mere om ægdonation her:

• Sundhedsstyrelsens vejledning (kapitel 7)